'Boogie' ny udstilling med Naja Zethner

Kig forbi og oplev udstillingen på 1. sal i hal 1 frem til den 25. okt.
Fotograf
Brian Kure

Olie på bomuldslærred, 190 x 200 (x6)

Udstillingsguide

Langs væggene, monteret på de gennemgående varmerør, hænger Naja Zethners malerier. 
I seks ens formater, fra venstre mod højre, staver de sig frem til udstillingstitlen Boogie. 
Ved første øjekast kunne installationen ligne en opdelt billedflade for et panoramisk landskab. Men idet man ser øjnene nederst i malerierne, krystalliseres motivet. Tre fortvivlede sæt øjne kigger op over gulvet, ovenover med hver deres øjenbryn, der er gået sammen om at formulere et enkelt ord.

Der er et komisk motiv. Komik og billedkunst har, fra et vist perspektiv, en del lighedstræk. Når vi griner af en vittighed, eller forundres over et kunstværk, er det ofte på baggrund af en slags kortsluttende effekt i oplevelsen. Som regel i form af en overraskelse, der får fortællingen til at kollapse eller udgøre et paradoks. På samme måde kan man se en formidlingstekst som denne, som en unødvendig og måske endda undergravende service, da det kan svare til at forklare vittigheden og derved dræbe den.

I sin bog Latteren, giver den franske filosof Henri Bergson sit bud på, hvad der ligger til grund for det komiske. Han mener, at komikken udspringer af noget grundlæggende menneskeligt. I sin analyse peger Bergson på det, han kalder en mekanisk stivhed i mennesket. Det mekaniske kan hos Bergson forstås som det begrænsede menneske, både fysisk og intellektuelt. Selv den talende, dansende og gestikulerende menneskekrop er underlagt fysiske love, der i sine grunde er mekaniske. På samme måde kan vi være mekaniske i vores vaner, vi kan være distræte, dumme og forudsigelige. Både fysisk og intellektuelt stræber vi efter det modsatte, efter socialt definerede idealer som ynde, kontrol og fleksibilitet. Det er sådan vi helst ser os selv. Det er når det mekaniske ved mennesket viser sig, at komik kan opstå, mener Bergson. (Modeller, der snubler på en catwalk, eksempelvis)
I Naja Zethners malerier er det øjenbrynene, der er mekaniserede. Malerierne viser forestillingen om en dybereliggende natur i pandemusklerne, der, overraskende nok, ikke viser sig at udtrykke sig særligt primitivt - tværtimod. De kommunikerer via skriftsprog, men uden en sammenhæng at forstå denne skrift ud fra - som en stigmata med en besked fra et mørkt hinsides. Særlig mørk eller uhyggelig virker beskeden dog ikke til at være. Beskeden virker lige så festlig som den er påtrængende. Det i sig selv er komisk, men kun fordi det illustrerer noget dybt menneskeligt, nemlig ideen om at kommunikere noget andet end det, der er ens hensigt.

Når vi træder et skridt ud af motivet, ser vi omfanget af hele værket. Vi ser seks store skilte, hvis udviskede bogstaver ikke opfylder reglerne for tydelig skilte-kommunikation. Derudover kommunikeres der højlydt fra et hengemt hjørne af en sportshal. Det er ikke kun motivet, der har komisk potentiale, men også den bagvedliggende, lange række af specifikke valg, der udgør hele udstillingssituationen. Bergson skriver: “Man kan le ad en hat, men det man morer sig over er ikke det bestemte stykke filt eller strå, det er den form som mennesker har givet den, det er det menneskelige påfund hvis form den har antaget”. Det samme kunne man sige om et rum. Hvis noget er morsomt i et rum, må det pege på et spor af menneskelig handling i det.
Kontemporær billedkunst kan, uden for tydelig institutionel kontekst, være undseelig, eller nogle gange fuldstændig usynlig. Værker kan træde frem, når vi får at vide at de er der. Kigger vi på disse påståede værker gør de måske ikke meget væsen af sig, men vi forstår nu, at et menneske her vil sige noget. Hvis der opstår en forvandling, hvis vi nu begynder at smile, grine, græde, eller hvis virkeligheden pludselig synes at kollapse, så skyldes det noget grundlæggende menneskeligt.

Naja Zethner
F. 1998, St. Merløse, DK
Bor og arbejder i København, DK

Udstillingsstedet Hallen

Hallen er et uafhængigt udstillingssted i Nørrebrohallen. Udstillingerne befinder sig ovenpå lagerrummet i Hal1 og er skabt til at blive set fra svalegangen, bag gelænderet.
Hallen er åben i Nørrebrohallens åbningstid. Nuværende udstilling løber indtil 22/10, 25.
Der er desværre ingen adgang til kørestol.