Brænder du for kultur i en levende bydel?

Så søg en praktikplads hos os!

Vi er Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek og Osramhuset med tilsammen 250.000 månedlige besøgende og mere end 100 årlige events. Til dagligt arbejder vi med at udvikle, formidle og understøtte kultur og fritidsliv for, med og af borgere på Nørrebro. Når du er praktikant hos os, indgår du i arbejdet på lige fod med os, hvor gode idéer er velkomne, medejerskabet stort og der er plads til alle. Vi er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.



I dit praktikforløb vil du samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører om planlægning og afvikling af små og store arrangementer. Du vil indgå i vores redaktionelle arbejde med hjemmeside og sociale medier. Alt sammen bakket op af din praktikvejleder og gode kollegaer. I efteråret 2022 er fokus på projekterne Bilfri Søndag, Nørrebro 9 ¾ uge 42, Kulturnatten, Julearrangementer – og en helt masse andre ting. Det bliver helt sikkert sjovt og lærerigt!



Hvem er du? 

  • Du er i gang med en videregående uddannelse
  • Interesseret i at få erfaring med kultur- og idrætslivet i en storbykontekst 
  • Åben og nysgerrig på verden omkring dig
  • Har gode idéer og lyst til at prøve dem og dig selv af

Vi tilbyder

  • Praktisk erfaring med projektarbejde og kulturformidling 
  • Et godt netværk i Københavns kulturinstitutioner
  • Kontor i Nørrebrohallen eller Nørrebro Bibliotek med egen computer
  • En hyggelig og dynamisk arbejdsplads med mange forskellige faggrupper
  • Mulighed for udvikling og opstart af egne projekter

Vi søger to praktikanter som kommer til at samarbejde indenfor områderne samskabelse, kommunikation og børnekultur.

Praktikstillingen er på ml. 22-37 timer om ugen (alt efter hvad der passer med studiet). Det er ulønnet og med fleksibel arbejdstid – aften og weekendarbejde kan forekomme. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Cecilie på mail: rj2g@kk.dk eller telefon: 2911 3089 eller Rasmus på mail: zf7q@kk.dk eller telefon: 2492 5677.

Ansøgninger samt CV sendes via mail: zf7q@kk.dk.

Ansøgningsfrist: Bare søg, vi holder samtaler løbende.

Ansættelsesperiode: 24. august 2022 – 15. januar 2023

Arbejdssted: Nørrebrohallen og Nørrebro Bibliotek, 2200 Kbh. N.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune. www.kulturn.dk