Caféforpagtning i Nørrebrohallen
Nørrebrohallen ligger ved Den Røde Plads og Superkilen, og Nørrebrohallen rummer et af byens mest livlige idrætsanlæg, der sammen med biblioteket årligt besøges af 1.182.000 personer (besøgstal 2023)
Foruden biblioteket består Nørrebrohallen af 3 store idrætshaller, fire squashbaner, klatrecenter, kampsportslokale, café, kontorfaciliteter, mindre mødelokaler, en musiksal, som benyttes til afholdelse af messer, møder og andre større arrangementer med op til 800 personer.
Caféen ligger ud til Den Røde Plads, hvor der altid sker en masse. Der er løbende arrangementer på pladsen og særligt i sommerhalvåret, er der gode muligheder for udeservering.
Overordnet håber Nørrebrohallen at finde en forpagter, der
- gør caféen til det naturlige samlingspunkt for de over 1. mio. brugere, som årligt besøger Nørrebrohallen
- ser frem til sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen, og efter eget initiativ, at understøtte og videreudvikle de mange spændende aktiviteter i Nørrebrohallen
- ser muligheder i Nørrebrohallens beliggenhed ved Den Røde Plads og ønsker at skabe en god udeservering
- kan tilbyde sunde økologiske måltider til Nørrebrohallens brugere til en fornuftig pris.
Deadline 13. maj 2024.