Helle Sas udstiller på Kunstvæggen i december

Kig forbi Nørrebrohallens foyer og se udstillingen
Jeg bor på Nørrebro og holder uendelig meget af den mangfoldighed, som til dels stadig råder i bydelen og som gør at jeg altid har følt mig mest hjemme på Nørrebro til trods for at jeg egentlig er en bondekarl og bedst trives i naturen.
Jeg har derfor valgt med udstillingen at tolke på: Mangfoldighed.
Jeg prøver at åbne op for en dialog hos beskueren ved at vise “de fremmede lande” ud fra det umiddelbare indtryk jeg har oplevet - der hvor jeg nu har været i livet.
Der er nemlig både værker som er forholdsvis nye men også værker som er år gamle. Det kunne være fint hvis du vil med ind i mit univers ved at udforske og tænke over udtryk i værkerne i kontekst til, at der hvert sted i verden og i hvert menneske er forskelligheder du og jeg kan blive klogere på ved at være åbne - uden nødvendigvis at acceptere eller bifalde, men ved se dit eget liv som beskuer her på Nørrebro og derudfra måske også at handle på og værne om mangfoldigheden.
Dit liv som en del af den verden af mangfoldighed som gør livet værd at leve her netop på Nørrebro.
Helle Sas
kunstner