Ombygning af Brønshøj Gamle Skole fortsætter
Håndværkerne ventes at være færdige med ombygningen i maj 2024, og derefter begynder indflytningen i det kommende kulturhus. Byggeriet fortsætter i en såkaldt fagentreprise, hvor rådgiveren Tegnestuen Krabbe ApS styrer og koordinerer byggeprocessen. Det nye kulturhus BRØK åbner dørene for borgere i løbet af sommeren.
Baggrund
Ombygningen af Brønshøj Gamle Skole til Kulturhus er en del af et politisk besluttet arealbytte mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arealbyttet indbefatter, at Kulturhuset Pilegården flytter fra Brønshøjvej 17, som i stedet indrettes til tandklinik. Stueetagen og kælderen på Brønshøjvej 17 bevares imidlertid til kultur- og fritidsformål. Der er kulturhusaktiviteter i Pilegården i Pilegården til maj 2024.
Ombygningen af Brønshøj Gamle Skole til kulturhus gik i stå, da hovedentreprenøren Combi-Byg gik konkurs 17. oktober.