Udstilling: ‘Ti år på barsel’ af Sara Sjölin.

Kig forbi i februar og marts og se udstillingen i 'Hallen'

Udstillingen tager udgangspunkt i katteskulpturerne, som for 10 år siden dukkede op på Assistens Kirkegården på Nørrebro. 
I sin udstilling viser Sara Sjölin en skulptur fra 2015, som måske udgør forlægget til disse betonkatte, der er blevet integreret i hverdagen på kirkegården. Ved siden af skulpturen viser kunstneren en samling af forsvundne-katte-flyers fra rundt om i verden, indsamlet i årene 2014-2018.
Udstillingen forholder sig til Katten, både som kæledyr og lokalt symbol.
 

Brugerne af kirkegården lægger ting og sager ved kattene. På et tidspunkt fik den ene kat killinger. Porcelænskillinger, men de er væk igen. Der er også folk som fodrer kattene med legetøjsfisk, giver dem halsbånd på, andre igen, der placerer blomster. Placeringen af ting for fødderne af tunge og hårde genstande passer til en kirkegård. I kontekst af gravstedet er det en sorgens handling, og måske skyldes gaverne, at betonkattene intuitivt vækker følelsen af noget tabt
Sara Sjölin
F. 1991, Södertalje, SE
Bor og arbejder i København(DK) og Berlin(DE)

Udstillingsstedet Hallen

Hallen er et uafhængigt udstillingssted i Nørrebrohallen. Udstillingerne befinder sig ovenpå lagerrummet i Hal1 og er skabt til at blive set fra svalegangen, bag gelænderet.
Hallen er åben i Nørrebrohallens åbningstid. Nuværende udstilling løber indtil 1. april, 26.
Der er desværre ingen adgang til kørestol.