Carlstad-udstillingen i Rytterskolen
Carlstad-udstillingen i Rytterskolen
Under Rytterskolens stråtag gemmer der sig en udstilling om de skæbnesvangre år 1657-60, hvor København forsvarede sig, og Danmark var tæt på at blive en sydlig svensk provins.
På Rytterskolens 1. sal. finder du Carlstad-udstillingen, som med 18 scenarier med 300 forskellige figurer i størrelsesforholdet 1:32 fortæller om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder, hvor en stor svensk angrebsstyrke i næsten to år havde deres hovedlejr, Carlstad, i Brønshøj og Utterslev.
Med udstillingen er der lagt vægt på at give de besøgende indtryk af levevilkårene for alle de mennesker, der var involveret i magtspillet, enten som lejesoldater og deres medfølgende eller som indbyggere i de besatte og udplyndrede områder.
I 22 måneder under svenskekrigene (1659-60) havde bakkedragene ved Utterslev og Brønshøj en naboby med samme befolkningstal. Byen var en lejrfæstning, og dens indbyggere en svensk angrebsstyrke. Lejrfæstningen blev kaldt Carlstad efter den svenske krigerkonge Carl X Gustav. Fra Carlstad kunne kong Carl skue ind over hovedstaden, som det ikke lykkedes den ellers sejrrige konge at erobre.
Indbyggerne i Carlstad bestod hovedsagelig af landsknægte (lejesoldater) og deres familier. De var svenskere, polakker, tyskere, baltere og finner. Med i følget hørte også deres hustruer og børn, marketendere, plattenslagere, glædespiger, håndværkere og invaliderede soldater. Carlstad var nok på mange måder et blandet skue, som både en by med velordnet militær disciplin og med et mere eller mindre tilfældigt handelsliv og andet imellem boder, barakker og telte.
En københavnsk borger har i sin dagbog berettet således om Carlstad:
”Lejren var vidt udstrakt, større en Kjøbenhavns by. Derudi vare skønne værelser og huse, hvor Gustavus af Sverrig og de andre svenske grever og herrer samt nedrige oberster og underofficerer holdt hus. I mange værelser var gulvet lagt med fliser. Der var skønt udstyrede stuer. De havde gemakker med vinduer, døre, jernkakkelovne og meget andet skønt udstyr. Her var befæstede volde, skanser, rondeller. De havde indrettet sig her, som om de skulle besidde og beboet stedet udi 100 år. Alle ryttere og foldfolk havde deres hytter og værelser: somme i jorden og somme ovenpå, hvor også hestene havde stalde.”
Natten til den 11. februar 1659 forsøgte svenskerne at storme København. Men de kom ikke over Københavns veludbyggede fæstningsvolde, og måtte trække sig tilbage med store tab til Carlstad. Aldrig før havde kong Carl tabt et slag. Belejringen af København fortsatte i endnu over et år. Da kong Carl døde i 1660, viste muligheden for fred sig. Stormagterne England, Frankrig og Holland greb ind og dikterede den fred, der betød at de danske landsdele, Skåne, Halland og Blekinge blev svenske. Bornholm havde befriet sig selv, og forblev dansk. De svenske tropper forlod Carlstad efter fredsslutningen i sommeren 1660. Inden for de næste 40-50 år var alle spor af byen forsvundet.
